Actus des entreprises
Renault Trucks viser vejen mod emissionsfri tung transport – hos kunder og i egen drift

Renault Trucks har netop leveret fire fuldt elektriske betonlastbiler af typen Renault Trucks ETech C 8x4*4 Tridem til IBF Beton. Leverancen markerer et væsentligt skridt i IBF Betons strategiske omstilling mod mere bæredygtig og emissionsfri tung transport i bygge- og anlægssektoren.
Renault Trucks ETech C er udviklet specifikt til de mest krævende opgaver inden for bygge- og anlægsbranchen. Med den nye levering understreges det, at elektriske lastbiler i dag er en både reel og driftssikker løsning – også til tunge transporter som beton.
”Med denne levering viser vi, at elektrisk drift ikke lFngere er fremtid – det er nutid. Elektriske lastbiler kan i dag løse tunge opgaver som betontransport uden at gå på kompromis med driftssikkerhed eller ydeevne”, fortæller Claus Rieland fra Renault Trucks Danmark.
Elektrisk transport – også mellem Renault Trucks fabrikkerne i Frankrig
Sammen med transportpartneren Malherbe har Renault Trucks etableret en fuldt elektrisk logistikrute mellem fabrikkerne – et markant skridt mod emissionsfri industrilogistik.
Al intern transport af førerhuse, motorer og aksler mellem Renault Trucks’ fabrikker i Blainville-sur-Orne, Bourg-en-Bresse og Lyon foregår nu udelukkende med 100 % elektriske lastbiler. Flere af lastbilerne har en rækkevidde på op til 600 km.

Bæredygtighed i højsædet hos Renault Trucks
I efteråret 2025 modtog Renault Trucks for 7. år i træk guld-certificering fra EcoVadis for sit arbejde med CSR. EcoVadis er én af de førende uafhængige organisationer, der tilbyder en samarbejdsplatform til vurdering af bæredygtighed
Med en Score på 83/100 – en stigning på 5 point siden 2024 – placerer Renault Trucks sig nu blandt de øverste 2 % af virksomheder globalt, vurderet af EcoVadis.
Et stærkt bevis på et langsigtet og ansvarligt fokus på bæredygtighed.
Om Renault Trucks
Renault Trucks er en fransk lastbilproducent med rødder tilbage til 1894 og leverer i dag bæredygtige mobilitetsløsninger til transportbranchen – fra lette erhvervskøretøjer til tunge lastbiler. Med et stærkt fokus på den grønne omstilling tilbyder Renault Trucks køretøjer med kontrolleret brændstofforbrug samt et komplet program af 100 % elektriske lastbiler, hvor levetiden forlænges gennem en cirkulær tilgang.
Renault Trucks er en del af Volvo Group, en af verdens førende producenter af lastbiler, busser, entreprenørmaskiner samt industrielle og marine motorer. Koncernen tilbyder desuden komplette finansierings- og serviceløsninger.
Nøgletal
- 9.400 medarbejdere på verdensplan
- 4 produktionsanlæg i Frankrig
- 1.500 salgs- og servicepunkter globalt
- 57.000 solgte køretøjer årligt
